Kickstart din karriere hos os i Koncern Digitalisering
Vi er en uddannelsesarbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og et stærkt fællesskab er i fokus. Du bliver en del af én af Danmarks største it- og digitaliseringsarbejdspladser, hvor der er fuld fokus på digital innovation i sundhedsvæsenet.
Hvorfor ikke kickstarte din karriere her?

Bliv en del af fremtidens digitale talenter hos Koncern Digitalisering
I Koncern Digitalisering uddanner vi fremtidens talenter. Vi har kontorelever, supportelever, datateknikere og en hel del studentermedhjælpere. Alle bidrager de med deres viden og kompetencer i løsningen af vores mange forskellige opgaver.
Interesseret? Ring til os på 27 58 94 49 , og så rækker vi ud til dig!
Kontorelev med speciale inden for offentlig administration
Som kontorelev får du en spændende 2-årig uddannelse, hvor du blandt andet arbejder med administration, it-opgaver, kommunikation og HR - i en digital hverdag. Vores opgavefelt spænder bredt – og du får et unikt indblik i organisationen på tværs af enheder og teams. Du får tilknyttet en vejleder og forskellige elevansvarlige, der sammen med dine med-elever og kolleger hjælper dig med læring.
Undervejs kommer du også på skoleophold, hvor du får styrket dine faglige kompetencer og får ny viden, du kan bruge i praksis. Der er fokus på læring, ansvar og fleksibilitet – og du får endda en betalt studietur til Bruxelles. Uddannelsen som kontorelev er en god mulighed for at kickstarte din karriere i en organisation med store ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen.

Som ung i KD bliver jeg hørt og værdsat
"Da jeg startede som 19-årig kontorelev i Koncern Digitalisering, var jeg lidt nervøs for, om folk ville tage mig seriøst på grund af min alder. Men det viste sig hurtigt, at det overhovedet ikke var et problem. Jeg bliver mødt med respekt, og mine idéer bliver lyttet til på lige fod med alle andres.
KD ser faktisk min unge tilgang som en styrke, og det gør, at jeg føler mig som en vigtig del af teamet. Jeg lærer noget nyt hver dag og føler virkelig, at jeg både bliver udfordret og værdsat."
- Victoria Elmholdt Tillebæk, kontorelev

Få hands-on erfaring som it-supportelev
Som it-supportelev bliver du en del af den daglige it-drift på vores sygehuse og regionale lokationer. Du arbejder hands-on med brugersupport, opsætning og fejlsøgning – både på computere, netværk, printere og møderumsudstyr. Du indgår i et lokalt onsite-team med erfarne it-supportere og lærer at håndtere alt fra akutte fejl til planlagte installationer og opgaver. Du udvikler både dine tekniske færdigheder og din evne til at kommunikere med vores over 20.000 brugere – også i pressede situationer. Vi arbejder med standarder, dokumentation og sikkerhed, og du bliver hurtigt en vigtig del af det daglige flow i en stor sundhedsorganisation.
Uddannelsen varer 2 år og 6 måneder og består blandt andet af tre skoleperioder, hvor du lærer om computerteknologi, operativsystemer og programmering. Du bliver klædt på til at kunne løse it-problemer – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger – og får en hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel for patientnære funktioner.
Blev specialist i infrastruktur som datateknikerelev
Som datateknikerelev bliver du specialist i vores infrastruktur. Du kommer til at arbejde med at opbygge, vedligeholde og sikre den tekniske rygrad i vores it-systemer. Du lærer at håndtere servere, netværk, virtualisering og sikkerhed- samtidig med, at du får erfaring med fejlfinding og support i praksis.
Uddannelsen varer 5 år og 6 måneder. Du starter ud med et grundforløb og veksler efterfølgende mellem skoleophold og en masse praktisk erfaring hos os. Du opbygger en solid teknisk forståelse og evnen til at arbejde struktureret og løsningsorienteret i en hverdag, hvor stabil drift og sikkerhed er altafgørende. Det er en alsidig og udfordrende uddannelse, hvor du hele tiden udvikler dig i takt med teknologien.

Plads til læring og indflydelse – også som elev
“At være elev i Koncern Digitalisering er en virkelig fed oplevelse. Det bedste ved det hele er, at man ikke bare bliver set som “eleven” eller en, der bare skal lave de kedelige opgaver. Her bliver man taget seriøst og får lov til at byde ind med idéer og vælge de ting, man gerne vil lære mere om. Det gør, at man virkelig kan udvikle sig og finde ud af, hvad man brænder for
Stemningen er hyggelig, og man får en god jargon med sine kollegaer. Det gør det nemt at spørge om hjælp og lære nyt hele tiden. Jeg glæder mig til at fortsætte min tid her og blive endnu bedre til det, jeg laver!”
- Nadja Gylling Jørgensen, datateknikerelev
Kombinér din uddannelse med et job som studentermedhjælper i KD
Vi har studentermedhjælpere ansat forskellige steder i vores organisationen, der arbejder med alt fra data og analyser til databeskyttelse og udbud. Her kombinerer du din faglige viden fra dit studie med praktisk hands-on erfaring fra vores hverdag.
Du arbejder typisk 15 timer om ugen, men med stor grad af fleksibilitet, da vi ved, at studiet kommer først. Du bliver en del af et studenternetværk på tværs af KD, hvor vi løbende videndeler og spiser frokost sammen. Her bidrager du til meningsfulde arbejdsopgaver, der understøtter vores digitale udvikling.

Studiejob med plads til udvikling
"Som studentermedhjælper har jeg været en del af fællesskabet fra dag ét. Jeg er blevet taget seriøst i alle sammenhænge og har udviklet mig meget – både fagligt, men også personligt. Her er plads til ens idéer, og man bliver mødt med tillid og nysgerrighed.
Derudover har jeg også haft mulighed for at omsætte det, som jeg lærer på studiet, til praksis. Hvis man vil have et studiejob med mening, godt samarbejde og plads til at vokse – så er det et virkelig godt sted at starte.”
- Frederik Elkjær Barbre Hansen, studentermedhjælper i Data & Analyse
Du får gode forhold
-
Du får masser af fleksibilitet og din arbejdsuge tæller 37 timer i gennemsnit (15 timer for studerende) - inklusiv betalt frokost.
-
Ferie og fleksibilitet på lige fod med dine kollegaer.
-
Fitnessfaciliteter, Fredagsmorgenmad, Brætspilscafé, Fredagsbar, Seminarer, Kantineordning og en masse sociale arrangementer.
-
Frugtordning samt kaffe- og teautomater til fri afbenyttelse.
-
Gratis parkering med adgang til el-ladestandere.
-
Du bliver en del af et socialt netværk med andre elever og studerende.

Samarbejd med os
Vi samarbejder med studerende og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Skal du til at skrive bachelor eller mangler én spændende case i dit fag på studiet, så kan vi måske hjælpe hinanden. Vi har nemlig gode erfaringer med, at studerende løser virkelige cases – fx fra vores arbejdsplads.
Vi har tidligere indgået samarbejde om: AI, barselslovgivningen, interne kommunikationskanaler og informationssikkerhed.
Derudover tager vi også gerne imod praktikanter som en del af vores samarbejde med studerende – både til korte og længerevarende forløb.
Vores organisation
Se, hvor langt du har til Koncern Digitalisering
