Gå til indhold

Vores rekrutteringsproces

Se kontaktoplysninger
Skal du søge job hos Koncern Digitalisering? På denne side kan du læse mere om, hvordan rekrutteringsprocessen er hos os.

Rekrutteringsprocessen

Hos Koncern Digitalisering varierer rekrutteringsprocessen alt efter, hvilken stilling du søger. Vi stræber dog altid efter, at vores ansøgere få en god oplevelse, og at de bliver behandlet professionelt og med respekt.
De fleste processer indeholder følgende trin:

  • Jobansøgning
  • Ansøgningsfrist
  • Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til samtale
  • Afholdelse af samtaler
  • Indhentning af referencer
  • Ansættelsesudvalget evaluerer og udvælger deres kommende kollega
  • Jobtilbud

Efter du har sendt din jobansøgning

Ansættelsesudvalget læser alle ansøgninger og CV’er igennem både løbende og efter ansøgningsfristen. De vurderer på kandidaternes kompetencer og kvalifikationer ift. kriterierne fra det pågældende stillingsopslag.

Ansættelsesudvalget består typisk af din nye leder samt 1-3 kollegaer fra teamet.
Hvis de vurderer, at du er et godt match til stillingen, bliver du inviteret til en personlig samtale på vores kontorer i Ringsted.

1. og 2. samtale

De udvalgte kandidater bliver inviteret til en personlig samtale, hvor der typisk deltager både leder- og medarbejderrepræsentanter. Denne samtale varer typisk en time, hvor du vil blive introduceret til Koncern Digitalisering og selve stillingen.

Du vil også få mulighed for at præsentere dig selv, herunder din motivation for at søge stillingen og få svar på eventuelle spørgsmål.

Efter første samtale inviterer vi typisk 2-3 kandidater til anden samtale. Ved nogle af stillingerne vil anden samtale tage udgangspunkt i en case, som du enten bliver bedt om at forberede på forhånd eller som skal løses til selve samtalen.

Efter samtalerne vurderer og udvælger ansættelsesudvalget, hvilken ansøger, de ønsker at ansætte. I denne proces vil udvalget indhente referencer fra en tidligere arbejdsgivere, som du selv har givet kontaktoplysninger på.

Hvis du bliver tilbudt jobbet

Hvis udvalget vurderer, at du er et det bedste match til stillingen, vil du blive tilbudt jobbet.

Hvis du takker ja til jobbet, vil du dernæst blive kontaktet af den relevante tillidsrepræsentant, der er ansvarlig for din lønforhandling. Vælger begge parter at acceptere den endelige lønaftale, vil du efterfølgende modtage et ansættelsesbrev i e-boks.


Hvis du ikke bliver tilbudt jobbet

Uanset om du bliver tilbudt jobbet eller ej, vil du modtage et telefonisk opkald, hvis du har været til samtale hos os.

Hvis ansættelsesudvalget vurderer, at dine kompetencer og kvalifikationer ikke imødekommer kriterierne i den pågældende stilling, vil du modtage et afslag via mail.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at søge en anden stilling hos os igen.

Kontakt

Adresse

Koncern Digitalisering

Ærtekildevej 1

4100 Ringsted

Se kort

Find vej på Ringsted Sygehus

Ring til os

Koncern Digitalisering
5787 5521

Åbningstider
Mandag - Torsdag:
Kl. 07:00 - 15:30
Fredag:
Kl. 07:30 - 15:00

Skriv til os

Øvrig information

Medarbejdere kan kontakte ServiceDesk via ikonet IT-Serviceportal på skrivebordet.

Kontakt Koncern Digitalisering
Tlf. 5787 5521